Et effektgarn særlig egnet til vævning. Kan anvendes som islæt, og med lidt øvelse også som trend. Kan også strikkes ind i sektioner af strikketøjet, der skal være mere elastiske. Garnet er stabilt og uelastisk fra rullen, men får sin effekt når det færdige arbejde lægges i varmt vand (ca. 60-80 grader – tag højde for de øvrige garner der er vævet eller strikket med.) Efterbehandlingen gør, at garnet trækker sig sammen, og giver derfor arbejdet en elastisk effekt. Sammen med uelastiske garner er der mange muligheder for interessante teksturer, alt efter hvordan garnet anvendes – prøv vores opskrifter, eller prøv dig frem på egen hånd. Elastotwist er tvundet af bomuld og dorlastan, og farverne er valgt så de matcher Merceriseret Bomuld.