Conny Linnebjerg Enevoldsen: CE

Conny

Jeg har altid været kreativ på forskellig vis, men strik og garn
er forholdsvis nyt. Min første sweater er vist kun 10 år gammel,
men siden da, er det blevet til utallige af slagsen. Starten på
farvning af garn var vist en blanding af mangel på bestemte farver
samt en nysgerrighed på processer og udtryk.

Min inspiration finder jeg i naturen omkring mig, i de farver
som konstant ændrer sig: skyernes formationer og farvespil,
havens toner, tågen over marken og skyggespil i vindues-
karmen, for bare at nævne et par eksempler. Udover farverne
nørder jeg også i forskellige garnbaser og blandinger samt
farverne på disse.

Jeg har stort set, altid et strikketøj i hænderne og finder stor
ro derved, hvad enten det er frokostpause, på bilturen eller til en
god podcast eller lydbog. I gruppen Danish Craft Kit er det
primært lækre garnfed samt forslag til brugen deraf, som jeg
byder ind med.

Udover mit civile job, som socialpædagog, står jeg
bag garnshoppen westwooly.dk